Artikler &
debat

Jeg er fast klummeskribent i flere medier:

I Jyllands-Posten skriver jeg fast en månedlig klumme om international litteratur. I Berlingske og i Altinget skriver jeg fast om ligestilling og diversitet.

Gennem årene har jeg skrevet en mængde artikler i alle genrer forskellige steder fra i verden, for eksempel fra Rusland og USA, hvor jeg boede og arbejdede i henholdsvis 3 og 5 år. Derudover har jeg rejst og skrevet en del fra Mellemøsten. 
Artiklerne har hovedsageligt omhandlet følgende emner:
Menneskerettigheder, international politik, kunst og kultur, litteratur, ligestilling og sociale forhold. 
Jeg har også skrevet kronikker og debatindlæg.
Herunder ses udvalgte eksempler.

 

 

Har mænd humor?

Man har ikke humor, hvis ikke man er i stand til at grine af sig selv. Men der er ikke meget at grine af, når en joke om ligestilling ender med hadefulde beskeder og tilsvining, skriver Rikke Viemose.  

 

Klumme i Altinget.dk 22.10.2022. Læs den her.

Krigen vil sætte sig spor i litteraturen

International litteraturklumme 23. april 2022 om, hvordan Virginia Woolf og Katherine Mansfield diskuterede litteraturens rolle omkring 1. verdenskrig (“Litteraturen kan ikke udelade krigen”), hvordan en ekstraordinær litteraturkongres i 1939 i New York forsøgte at skabe et kulturel modstandsbevægelse imod nazismen, og hvordan amerikanske PEN nu forsøger sig med et lignende møde i New York i lyset af krigen i Ukraine.

Link her

Andre eksempler på min faste litteraturklumme i Jyllands-Posten:

“Tidligere skjulte kvinder sig bag mandlige pseudonymer for at kunne skrive. Nu dækker mænd sig bag kvindelige aliasser for at sælge bøger”

“Danmark har vundet en Oscar – kan vi også vinde den internationale Booker prize?”

“Westernmyten udfordres i ny amerikansk litteratur”

 

 

 

 

 

 

 

Ligestillingskampen skal også kæmpes i hjemmet

8. marts kronik i Politiken 2022. Link her.

 

 

 

 

 

Litteratur og køn: Hvornår har du sidst læst en forfatter af et andet køn end dig selv?

Hvis du er mand er svaret måske nærmest aldrig. Det vakte opsigt, da der for første gang nogensinde kun var kvinder på bestsellerlisterne. Men mænd dominerer alligevel stadig litteraturen.
Kronik i Politiken, 20.02.20

 

 

 

Mr. Very Important

“Mansplaining” udsprang af essayet “Men Explain Things To Me”, som den amerikanske forfatter og debattør Rebecca Solnit skrev i 2008.
Mænd forklarer mig og andre kvinder ting, uanset om de ved noget om det, de taler om,” skrev hun.
Det er sket for mig hele mit liv, og jeg havde joket om at skrive det her essay i årevis.

 

Artikel om begrebet mansplaining for KForum august 2015. 

 

 

 

 

 

Den indre svinehund bør lænkes igen

(…)  siden Muhammedtegningerne fik gjort hån, spot og latterliggørelse til noget særlig dansk, er der gået sport i ikke at sige fra.
Alt for mange, der ikke selv kunne drømme om at bruge den væmmelige retorik, holder mund, fordi der ikke længere er nogen barre sat for, hvor lavt vi må gå. Ytringsfriheden har ingen grænser, og den forveksles med ’ytringsret’.
Kommentar i Politiken, juli 2015

  

 

En datters død

Rå magi. Den amerikanske forfatter Joan Didion ser døden i øjnene i sin nye bog. Både sin datters og sin egen.
(…) Joan Didion blev engang beskyldt for at bruge sine bekendelser på en kalkuleret måde, for den litterære effekts skyld, men der er sket et skift i hendes forfatterskab i det seneste årti. Med erindringsbogen Where I Was From fra 2003, begyndte hun åbenlyst at dissekere sig selv, og på trods af den allestedsnærværende kølighed er både Et år med magisk tænkningog Blue Nights hudløse beskrivelser af hendes forhold til manden og datteren. Ligesom en anden stor amerikansk forfatter, Philip Roth, sparer hun ingen og slet ikke sig selv. Det gør hun heller ikke i aften, når hun fortæller om sig selv som mor.
Reportage i Information

 

En stærk kultur-cocktail

Amerikansk litteratur oplever i disse år en bølge af velskrevne romaner, der bygger på immigranterfaringen, og det er alt andet end hvide europæere, der dominerer. Julie Otsukas prisvindende bøger om japanske indvandrere er blandt de fineste eksempler på det.”
Interview i Weekendavisen.

 

 

 

 

 

 

Selvransagelse ti år efter

Først nu er der i USA blevet plads til værker, som behandler terroren den. 11. september.
Kronik i Politiken, 04.09.2011.

 

 

 

 

’Den store amerikanske roman’ er en mandlig fantasi

 Mandlige, amerikanske forfattere har meget lettere ved at bryde igennem end kvindelige, og det er svært at forestille sig en kvindelig forfatters bog udråbt til ’Den store amerikanske roman’. Selv pulitzer-vinder Jennifer Egan måtte se nogle medier interessere sig mest for, hvorfor hun vandt prisen frem for Jonathan Franzen.
Interview fra New York med årets Pulitzer-vinder, Jennifer Egan. Information.

 

 

 

 

Vi må skrive om det, der griber og hjemsøger os

Hun skriver mest om vold og sex i form af overgreb på kvinder, men nu har hun også skrevet hudløst ærligt om tabet af sin mand. Joyce Carol Oates, en af USAs største nulevende forfattere, fortæller i et af sine sjældne interview, hvorfor hun skriver, som hun gør.
Interview i Information

 

 

 

 

 

 

Det liv, han overlod dem til

Med erindringsbogen ’Townie’ har Andre Dubus III skrevet en rystende bog om sin opvækst, hvor han efter års ydmygelser selv blev en af dem, der greb til vold. Før det havde hans berømte forfatterfar efterladt resten af familien i en verden af tæv, fattigdom og stofmisbrug.
Interview i Information.

 

 

 

 

 

Skandinaviske krimier hitter i USA

Nordic Cool: Nordiske krimier har et godt omdømme i USA, og amerikanske forlag kæmper om at markedsføre »den nye Stieg Larsson«. Men spørgsmålet er, om Stieg Larsson og hans arvtagere i virkeligheden er mere amerikanske end nordiske, mener en amerikansk krimiekspert.”
Reportage fra Washington DC. Jyllands-Posten.

 

 

 

 

Frihed skrives med blogbogstaver

I Mellemøsten udfordrer unge bloggere regimerne ved at skrive frit om ”farlige” emner som politik og religion og dokumentere både valgsvindel og tortur. Bloggerne har udvidet rummet for ytringsfrihed, mener egyptiske menneskerettighedsforkæmpere. Men flere af dem har også betalt en høj personlig pris for det.
Reportage fra Cairo.
Euroman.

 

 

 

Tørklædet dækker over mere end håret

Indtil for få år siden mente mange egyptere fra middel- og overklassen, at det var tilbagestående at bære tørklæde eller slør. Nu vælger flertallet det selv. Forklaringerne findes i både den private og den offentlige sfære, siger islameksperter
Reportage fra Cairo.
Information.

 

 

 

 

Sådan overlever man 18 år i syrisk fængsel

Glem alt om din familie. I Syrien lider de politiske fanger under Vestens ensidige interesse for terror. Kritikken af landets grove overtrædelser af menneskerettighederne er næsten forstummet, efter at landets diktatoriske styre har været USA behjælpelig i kampen mod muslimske ekstremister.”
Reportage fra Damaskus og Beirut.
Politiken.

 

 

 

 

 

 

 

 

Mærkeligt at se et så stærkt system dø på få dage

“For 15 år siden lå den unge studerende Vaclav Bartuskas liv i ruiner, fordi han trodsede kommunistpartiets hemmelige politi. Han blev de studerendes talsmand under Fløjsrevolutionen, hvor slagordet var “tilbage til Europa”. Nu er hans drømme gået i opfyldelse.”
Interview med Vaclav Bartuska i Prag, som jeg første gang mødte i foråret 1989 – et halvt år før Murens Fald.
Politiken.

Amerika på vildspor

Den nye 9/11-roman ’The Submission’ beskriver, hvordan sorg og vrede kan få selv de mest overbeviste demokrater til at give køb på grundlæggende borgerrettigheder. Men forfatteren følte sig overhalet af virkeligheden, da protesterne mod den såkaldte Ground Zero-Moské brød løs sidste år.
Interview i Information.